|

|
|
|
|
|
Fluefiskeri
i blodet
6. januar 2004
Når 39-årige Tommy Olinsson skal
sætte overskrifter på sin fascination for lystfiskeriet, opsummerer han
det således: Venskaber, naturoplevelser og klimakset når fisken forlader
sit element og hænger glinsende og i høj grad i live for enden af
fiskestangen.
Tommy Olinsson
bor i Bramming nær Esbjerg, og han er den første, som er blevet godkendt
Fishingdenmark turleder. Hans gode kendskab til
åer og vandløb i det vestjyske, generelle ekspertise om lystfiskeri,
sprogkundskaber og åbenhed er baggrunden for, at han som den første
har opnået certificeringen.
|
|
|
|
|
Turleder; en slags hushovmester
”Jeg ser min egen rolle som en kombination af vært og tjener; kald det
bare en hushovmester. Jeg sørger på alle måder for, at lystfiskerne, som har
betalt for turen, kan koncentrere sig om det, de er kommet for nemlig at
fiske”, siger Tommy
Olinsson med vægt bag ordene. ”Det drejer sig om at
påtage sig en rolle som vært for området, vise de gode fiskesteder, i det
hele taget skabe grundlag for gode lystfiskeroplevelser for gæster, som
ikke er kendt med området. Så kan de tage hjem, og ind imellem hive
oplevelsen frem i bevidstheden og sige, det var en god fisketur,”
fortsætter Tommy
Olinsson, som har været bidt af en gal lystfisker i
rigtig mange år.
|
|
|
|
|
Fluebinder i
topklasse
Hans egen lidenskab for lystfiskeriet tog form, da han var en 9-årig
dreng på indkøb med forældrene i Daells Varehus og øjnene faldt på en
pakke med masseproducerede ”kineserfluer”. Da Tommy Olinsson var 12
år, købte en flink nabo det nødvendige udstyr, så han selv
kunne begynde fluebindingen. Så var han solgt. I dag tilhører han
den absolutte elite af danske fluebindere og drager jævnligt til
lystfiskermesser i Frankrig, England, Holland og Tyskland og viser
fluebindingsteknik. Han beskriver sig selv som hardcore fluefisker.
Tommy Olinsson
kan træffes på mobil +45 40 55 65 12. Du kan også skrive til
ham på følgende adresse: tommy@danishflydesign.dk
Fotos af Tommy Olinsson og "Black-dog flue" taget af Fotograf Niels Verner Pedersen
|
|

|

|

|

|

|

|

|

|

|

|

|

|
|
|