Flexi stripper

Jeg har netop modtaget den mest smarte "linekurv" man kan forestille sig. Den er i al sin enkelhed opbygget af en tynd plade, der bæres omkring livet. Heri er monteret 21 tynde gummidutter der kan holde fluelinen, således at man undgår at hænge fast i stubbe, vissent naturaffald o. lign. når man går ved åen og fisker. På kysten har den, den kæmpe fordel at den ikke tager udsynet på samme måde som andre linekurve. Den kan ikke blive bordfyldt, da det som sagt bare er en flad plade.
 

 

Produkt anmeldelse.

Jeg har nu brugt FS igennem to fiske sæsoner her i sensommeren 2006. Hvilket vil sige ca. 300 fisketure, jeg har rejst meget med den, altså haft piggene inde og ude af den grønne plade en del gange. De bliver ved med at sidde fast og jeg har ikke tabt en eneste af dem. De bliver misfarvede med tiden, men opretholder deres fleksibilitet. Den eneste anke jeg har, er bæltet. Det bliver lidt slapt med tiden, men det skyldes måske mig selv, da jeg har haft den hængende i bæltet på en knage.

Så i kategorien forbrugskvalitet får den lige så mange stjerner som der er muligt.

Flexi stripperen kan bestilles hos Bjarne ved at trykke på tegningen over billedet.