Konge Åen.

 I foråret kan du fiske efter grønlændere og laksen kommer først i april. I det øvre å-løb kan du fiske efter ørred og stalling. Der er tanglopper, døgnfluenymfer, slørvingenymfer og vårfluelarver (såvel husbyggende som fritlevende) i åen. I april klækker slørvingerne og sidst på måneden begynder døgnfluerne at klække. Large dark Olive (Baetis Rhodani) varsler årets første tørfluefiskeri, snart efter følger majfluerne (Ephemera Danica), sidste weekend i maj eller først i juni. De kan findes overalt i vandsystemet, både oppe omkring Foldingbro, men også på de yderste stræk af åen. Samtidig klækker Yellow may (Heptagenia Sulphurea) og dens fætter (Heptagenia Fuscogresia) begge imiteres med fordel ved brug af store faldskærmsfluer (str. 12) i henholdsvis gul og brun. I den modsatte ende af skalaen finder vi Caenis Rivolorum, en bette gnalling der imiteres bedst med en spent spinner str. 22 eller gerne endnu mindre. Rundt Sct. Hans klækker Blue Winged Olive (BWO eller Ephemerella Ignita) og der er efterhånden et så rigt insektliv at tørfluefiskeren slet ikke har timer nok i døgnet. Jeg er sprunget let og elegant over vårfluerne, de er så mangfoldige både i mængder og arter at det bedste råd jeg kan give, er at du bør medbringe imitationer af sådanne i alle størrelser fra #20 og op til #10. Både den lyse Elk hair caddis og den mørkebrune Rackelhane fanger fisk. Prøv dig frem og bliv ikke alt for forskrækket hvis en stor havørred har glemt at den ikke tager føde til sig, men inhalerer din lille kreation og giver dig en oplevelse ud over det sædvanlige.

Vestjylland er billeland og derfor bør du medbringe såvel sorte biller som mariehøns. På lune tørre dage med vestenvind, som vi har så mange af, sker det ofte at de blæser ud på vandet, noget som storørreden  og stallingen har svært ved at ignorere. Så snyd ikke dig selv, men husk billerne. Efterhånden som sommeren bliver gammel, kommer der andre insekter til. Terrestrials eller landlevende insekter, kalder vi dem. Græshopper og stankelben også dem bør du have et par eksemplarer af.

Efterhånden som dagene bliver kortere, kommer efterårsgenerationen af forårsbebuderne, nemlig Large Dark olive, denne gang dog lidt mindre, da de kun har haft sommeren til at vokse i. Ringen er ved at være sluttet og tørfluefiskeren kan gå i dvale eller tage på eventyr ved fluestikket eller nogen af de mange gode bøger der findes om emnet.

Sneum å

På den anden side af motortrafikvejen mod Ribe har åen vokset sig så stor og bred at den er blevet et fint medevand. Strømmen bevæger sig til tider baglæns eller åen står stille.

De øvre løb byder på et fint fiskeri efter havørred og laks, også bækørreder og stallinger er til stede. Desværre også regnbueørreder, der "undslipper" i stor stil fra dambruget i Endrup. Heldigvis er det dambrug snart en saga blot da Bramming kommune heldigvis har opkøbt det med nedlæggelse for øje. En skamplet er væk og vandrefisken får bedre vilkår. Som fluefisker bør du besøge åen fra hovedvejen mod Ribe og opstrøms. De ydre stræk indbyder til fiskeri med to-håndsstang mens de øvre fint dækkes med en let en-håndsstang. Ligeledes her, er der et varieret insektliv, men majfluen har jeg endnu ikke mødt og tror heller ikke at den lever i dette vandsystem.

Godset ved Endrup

Sneum Å ved hovedvej A1

Når du fisker ned over golfbanen skal du være meget opmærksom på golfspillerne, to steder spiller de hen over åen og de har meget svært ved at se lystfiskerne, der ofte går klædt i grønt tøj og derfor er svære at se mod træerne.

Men tag dig tid til at sludre med dem, de plejer at være flinke og viser ofte interesse for om fiskeriet er givtigt.

Fisk hurtigt over de steder hvor spillet foregår, så undgår du både bolde i hovedet og problemer med de enkelte spillere der har en fuldstændig fejlagtig opfattelse af at de ejer åen hvor deres bolde skal passere.

Åletatteriet er ligeledes meget hyggeligt og er en glimrende undskyldning for at bruge en nat under stjernerne. Du kan være heldig at møde ligesindede, faktisk er der en del tattere ved åen i nattetimerne foruden de natteluskere der render rundt og bader store muddlerfluer i håbet om at score en af åens store havørreder.
 

Røde bro i Holsted Å.

Denne fine lille å er primært en nymfe og tørflue å. Man kan således finde en række forskellige døgnfluer, vårfluer, slørvinger, tanglopper og en række andre bundlevende dyr.

I forbindelse med renoveringen af åen bliver den igen havørred og lakse førende. Snæblen kommer tilbage. Der er et fint stalling og ørredfiskeri.

Tillige er der gode overnatningsmuligheder i området
 

Der er et rigt og varieret insektliv.
 

Åen løber i sit nuværende løb fra Karlsgårdeværket, gennem Varde by og ud i nordenden af Ho bugt ved Myrtuen.

Åen der indeholder alle typer fisk som lystfiskeren kan drømme om. De største laks, op til 12-15 kg, fine havørreder, den fredede snæbel, bækørreder og stallinger. Der er ligeledes mulighed for at fiske gedder i åen såvel som diverse typer fredsfisk.

Åen har en stor mangfoldighed af insekter, men hovedløbet indbyder ikke til det lette tørfluefiskeri. Dette bør i stedet gøres i alle tilløbsåerne.

Fluefiskeriet foregår typisk med to-håndsstænger og hurtigsynkende liner. Vægtbelastede rørfluer, rejefluer og de klassiske jyske havørredfluer er gode bud på fiskefangere til denne dybe langsomtflydende å. I sommerperioden, hvor vandet er lavt og klart benyttes ganske små fluer, helt ned til str. 16.

Udsigt fra laksesvinget op mod hvide banke.

Laksesvinget.

Udsigt fra P-pladsen ved Brune banke over Varde Å-dal.

Det øverste af de nye sving.

Stykket ved "raste-pladsen"

Åen op mod omfartsvej-broen.

Øverst på de nye sving.

Gartnersvinget

Stykket nedenfor gartnersvinget.

På vej mod Varde sommerland

Stryget i de nye sving.

Et par af åens beboere

Man kan stadig møde fiskere der fisker med de gamle Kamohjul og med devonspinnere, men flere og flere bruger fluestangen. Laksen er svær at fange, men bare det at være ved denne å er i sig selv en oplevelse, strømmen holder en god fart, og man kan virkelig få et godt drev i fluen.

Opstrøms Gjalbæk bro.

Gjalbæk bro.