|
Onsdag d. 2. juli.
Vi er nået til juli. Er endelig
hjemme efter tre ugers rejse. Senest en uge i Mörrum,
hvor jeg havde held til at fange en fin lille havørred.
Det kommer der en historie om i nær fremtid. Videre var
min lærling Jonas i Mörrum dagene før jeg kom derop.
Jonas havde held til at fange en god stor laks i pool 4.
Den fisk har han lovet en historie om.
I går aftes var jeg en tur i Kongeåen. Det var en
positiv oplevelse. Der var noget mere vand i åen, end da
jeg sidst var hjemme, med efterfølgende godt træk i
fluen.
Et par fiskere mere var ude og nyde den pragtfulde
aften, der blev fisket godt igennem, men mig bekendt var
der ingen der fik fisk på land og heller ingen fisk
viste sig. Prøver igen i aften. |