Lidt om fluebindingsmaterialer-fjer

På disse sider fortæller jeg lidt om fluebindingsmaterialer. Noget om moderne hår materialer, og en masse om fjer, både de "almindelige" og også de lidt mere sjældne som man bruger til klassiske laksefluer. Jeg håber at sidens brugere vil få glæde at oplysningerne. Jeg vil mægtig gerne have input, for der igennem at kunne tilpasse siden så den hjælper flest muligt. Der kan optræde ord, der er selvfølgelige for mig, men meget nemt kan være "volapyk" for nybegynderen. Du må kigge i "ordbogen" og hvis der ikke er hjælp at finde der, er du velkommen til at skrive om yderligere hjælp.

Tryk her for mail-formular

Her er så starten på, hvad der skal være kapitlet om fluebindingsmaterialer. Det er en lang proces, der ikke bliver færdig på en dag. Håber I kan bruge det, og jeg hører meget gerne fra jer om evt. forslag til forbedringer.

Agerhøne. Denne fugl leverer primært fjer til vådfluer og nymfer. Brystfjerene og halefjerene kan bruges.

Agerhøne, fransk.

Argusfasan.

Her er vist et par halestykker. Den enkelte fjer kan blive ca. 1,5 m. lang.

Ara papegøjer. Igen en fugl, der primært bruges til laksefluer. Halefjerene bruges til vinger og horn på klassikerne. Kropsfjerene bruges som hackler. På vingerne sidder mindre dækfjer, disse bruges som vinger på enkelte laksefluer.

Blå-gul ara kropsskind

Blå gul ara hale. Bagsiden af fjerene er gul.

Bekkasin.

Blishøne. Dette billede viser kropsfjerne fra en blishøne. Fjerene er meget fine som hackler på små Speyfluer.

Blue chatterer.

Her ses cotingafjer, der bruges som cheeks (kinder) samt til haler på laksefluer.

Edderfugl. Andrikken leverer sorte og hvide fjer til hackler. Fibrene kan også bruges til quill-kroppe på tørfluer og nymfer. Nogen meget oversete fjer, der har en utrolig styrke, og er næsten umulige at rive over (og derfor særlig gode til nybegyndere)

Hunnens fjer er brogede, fjerene besidder de samme egenskaber som fjerene fra andrikken.

Øverst edderfugle hønefjer

Edderfugl. Hvid kropsfjer.

Kan bruges til hackler og til nymfer/tørfluer.

Edderfugl. Sort, perfekt til langhacklede fluer der skal være holdbare. Ligeledes gode som kropsmateriale til nymfer og tørfluer.

Engsnarre.

Fairy bluebird.

En fjer der bruges på samme måde som isfugl og cotinga.

Fasaner

Amherst fasan. Denne meget flotte fugl, leverer to forskellige fjer til fluebinding. Halen bruges til stribvinger på klassiske laksefluer og nakkefjerene bruges til vinger, også på laksefluer. Denne type vinger kaldes "hole feather wing"

Guldfasan

Næsten alle fjer på en guldfasan kan bruges til fluebinding. På hovedet sidder der nogen gyldengule fjer der kaldes for topping eller crestfjer (beklager, ingen danske navne) Selve nakken kaldes for tippet fjer, der er en orange fjer med to sorte tværbånd. Guldfasanens krop er rød og gul. Disse kropsfjer anvendes meget til Irske rejefluer, men også andre fluetyper med lange hackler anvender disse fjer. Der udover er der nogen meget mørkegrønne fjer, men de bruges næsten ikke. Halen bruges til laksefluer, samt som rygskjold på enkelte nymfer.

Vingerne bruges ikke.

Guldfasan gule rygfjer.

Her er halen fra en guldfasan. Så store fjer bruges til vinger på laksefluer, men de mindre fjer kan bruges til vinger på vådfluer samt til nymfer.

De gule kropsfjer bruges til enkelte Irske rejefluer, som baghackle.

Påfuglefasan.

Kropsfjerene bruges til vinger.

Sølvfasan.

Kropsfjer der bruges til streamere.

Jagtfasan.

Svingfjer fra fasan høne, bruges til klassiske vådfluer.

Fjeldrype.

Flamingo.

Glente.

Gråand. Andrikken leverer en del forskellige fjer til vores hobby. Den der binder klassiske vådfluer (og laksefluer) bruger Bronce mallard til mange vinger. Bronce mallard fjeren(e) er den mørkebrune stribe der sidder på siden af kroppen. Brystfjerene bruges til vinger på tørfluer (fan-wings) samt til en række vådfluer og her både som vinger og som hackler. Svingfjerene bruges til vinger på tørfluer og som vingekasser på nymfer.

I andens vinge, sidder der yderst nogen metallic-blå fjer med hvide spidser. Disse fjer bruges som vingemateriale til et par enkelte vådfluer.

Hønen leverer fjer til vingerne på en speciel tørflue. Vårflueimitationen Europea 12 har to brystfjer som vinge. Hønens svingfjer kan ligeledes bruges til tørfluevinger. Endelig er der de "dun" der sidder på fedtknoppen over gattet. disse fjer eller dun, kaldes på fluebindersprog for CDC-fjer. Fjerene er naturligt vandskyende, hvilket gør dem særdeles anvendelige til tørfluer, der (næsten) ikke kan synke.

Bronce mallard er et materiale der bruges meget til laksefluer. og her primært som vingemateriale.

Gæs.

Canadisk gås.

Gås.

Ægyptisk gås.

Høns.

Haner/høner. Billedet her viser en indernakke. Det er en hane nakke. Navnet refererer til nakkens oprindelsessted, men er også et udtryk for kvalitet og størrelse. Generelt betragtet, er indernakkerne altid små men også af rimelig kvalitet. Fjerene kan bruges til tørfluer, små vådfluer og vinger på streamere

Mørkebrun hane(inder)nakke

Cock-y-bondu hane (inder)nakke

Silver badger hanenakke. Typisk tørfluenakke med lange smalle fjer.

Light ginger tørfluenakke

Chokolate dun tørfluenakke

Light barred tørfluenakke

Nakkerne kan deles i forskellige grupper. Her er lidt om de forskellige naturfarver der findes på markedet.

Natur-sort, altid at foretrække frem for de farvede nakker. Fjerene har ofte en grøn-metallic skær.

Cream, nærmest flødefarvet.

Cock y bondu, kaldes også furnace og er en brun fjer med sort midterstribe og fjerspidsen kan være sort.

Light brown, eller lys brun.

Grizzly, det er en sort-hvid stribet fjer, hvor stiberne går på tværs af længde-retningen.

Cree, er en grizzlyfjer, hvor det sorte er rødbrunt eller rustfarvet.

Badger, er en hvid eller cremefarvet fjer med sort midterstribe. Man skelner mellem silver badger og golden badger og tillægsordet beskriver den hvide del af fjeren. Denne type fjer finder meget anvendelse på de Irske rejefluer, men også andre steder.

Dun, et lidt særligt navn, der dækker over en masse forskellige grå nuancer.

Her skal nævnes nogle få: Blue dun, iron blue dun, light blue dun, sandy dun og mange andre. (mere om det under tørfluenakker)

Dette billede viser hønenakker af forskellig farve. De er alle naturlige (ikke farvede) Hønenakker bruges primært til nymfer og vådfluer, samt som vinger til tørfluer.

Blue dun hønenakke

Billedet viser to hønenakker. En meget mørkebrun og en brun med sort yderkant. Bemærk at hønefjerene er afrundede i spidsen.

Dette billede viser forskellige sadler. Sadlen er de fjer der sidder på ryggen og nedover bagkroppen. Almindelige saddelfjer bruges som kropshackler på palmerfluer. De specielle tørfluesadler kommer fra genmanipulerede haner og er udviklet specielt til formålet at lave prima tørfluehackler.

Hønesaddel spættet gråbrun

Lys brun hønesaddel

Høne saddel fjer bruges som hackler på vådfluer, vinger på matuka fluer og som vinger på tørfluer, og i så fald ofte brændt i facon.

Hejre.

Iron blue dun med hvid midterstribe.

Kravefjer, natursort.

Hejren leverer hackler til fluer med lange bløde fibre. Flere af de klassiske Spey og Dee fluer har hackler af denne type. De store grå fjer kan bruges som kropsmateriale til tørfluer og nymfer.

Ibis.

Ibis fjer bruges til haler på laksefluer samt til vinger på vådfluer.

Indian crow.

Diss fjer bruges til laksefluer, som haler, cheeks og veilings.

Jungle cock.

Fjerene bruges til utallige laksefluer samt enkelte tørfluer.

Kalkun [Turkey] Kalkunen er en fugl af stor værdi for fluebinderen.
Maraboufjer kommer fra fuglens bagende og bruges i et uendeligt antal Put'n take fluer og i mange forskellige kulører. Skulderfjerene der sidder mellem vingerne, bruges til vinger på havørred og laksefluer, eller som kropsmateriale på tørfluer og nymfer.

Turkey biots, der findes intet dansk navn for disse fjer. Det er ganske korte og brede fibre der sidder på forkanten af svingfjerene. De bruges til halenokker på nymfer.

Halefjerene har også et kæmpe potentiale. De bruges i vinger på klassiske laksefluer, men også alm. vådfluer. De bruges som rygskjold på forskellige nymfer (slørvinge nymfer og døgnfluenymfer) men også til græshoppeimitationer, og her både til vinger og ben.

Brun meleret halefjer, bruges til vinger på muddler minnow og som haler og vinger på havørred og laksefluer.

Marabou fjer findes i mange farver. Det er en fjer der har uanede muligheder. Den ses meget anvendt i Putn'take fluer, og her som haler og vinger. I laksefluebindingen, bruges fjeren som substitut for ørnefjer og her som hackler på Eagle-fluerne.

Kondor.

Condor, farvet gul.

Condor, farvet fairy brown.

Condor, farvet orange.

Fuglen er i dag fredet, men tidligere brugte man fibrene som materiale til kroppe på tørfluer.

Krage.

Lærke.

Skovskade.

Disse fjer bruges til hackler.

Mandarin and.

Disse fjer kommer fra en mandarin and. På fluebinder sprog kaldes de wood duck. De bruges til vinger i laksefluer.

Her er brystfjerene fra en mandarinand. De kaldes for unbarred woodduck, og bruges til vinger på tørfluer.

Maraboustork.

Her, et par fjer fra en marabustork. Rumpefjer fra kalkun, bruges som substitut for denne fjer.

Perlehøns.

Gribbe perlehøne.

Hjelm perlehøne.

Hjelm perlehøne kropsfjer.

Kropsfjerene kan bruges som hackler og som cheeks på laksefluer.

Perlehøne.

Påfugl

Påfuglen leverer mange fjer til fluebinding.

Halefjerene eller øjefjerene har et øje i enden, men også en masse fibre ned af fjerstammen (der også kaldes pennen eller hacklestammen)

Sidstnævnte fibre kaldes i vores sprog for påfugleherl. De har et grønmetallic skær og er meget flotte. Disse fjer kan, når de står i solen, antage et kobberfarvet skær.

Herlene købes i poser og er ofte syet sammen i enden modsat spidserne, med hvid bomuldsgarn, næsten som en lille måtte. Vær dog obs. på fjer der sælges fra zoologiske haver, de er som regel af fin kvalitet og ofte med kobberskær.

Selve øjet bruges til enkelte tørfluer og er i så fald farvet.

Hals eller hackelfjerene bruges til hackler og haler (vinger på vådfluer).

Sidehale fjerene kaldes også for sværdfjer, eller påfuglesværd. Disse fjer bruges til vinge på fluen Alexandra.

Yder-svingfjerene bruges i strip vinger til klassiske laksefluer. Men det hører ikke til i dette afsnit, derfor kun billedet.

Påfuglesværd

Påfugleøjer. Fjeren til venstre viser bagsiden af en orange-farvet fjer.
Den midderste fjer er også farvet orange, og viser forsiden.
fjeren til højre viser forsiden af en naturfarvet fjer.

Herlene bruges som krops materiale og som vinge materiale. Til kroppe bruges typisk 3-4 stråler (eller herl), der kan snos sammen med bindetråden, men mere om det i bindebeskrivelserne. Til vinger bruges et antal, der giver en passende vinge.

Rørdrum.

Satyr tragopan.

Skade.

Skarv.

Skovskade.

Disse fjer bruges til hackler.

Sneppe.

Solsort.

Stær. Fra denne fugl henter vi brystfjer, der bruges til vinger på tørfluer. Svingfjerene bruges på samme måde.

Svane.

Struds.

Strudseherl findes i masser af forskellige farver. Til nymfer er de fleste jordfarver gode, mens man til laksefluer næsten udelukkende benytter sig af sort.

Tjur.

Tjur halefjerene bruges som vinger på vådfluer.

Trapper.

Trapper kendes bedst under det engelske navn Bustard. Der findes flere forskellige og de nævnes nedenunder ved det engelske navn i firkantet klamme. (Der findes flere arter end de her nævnte)

Arabisk trappe [Arabian bustard/Light bustard]

Stor trappe [Florican bustard/Great bustard]

Florican bustard bruges i vinger på klassiske laksefluer.

Kori trappe [Kori bustard/ Greater bustard/ Burchell's bustard]

Tukan.

Ugle.

Svingfjer fra stor hornugle. Du kan være heldig at finde fjerene hos en konservator, der har fået en trafikdræbt fugl ind.

Urfugl.

Vibe.