Vi startede fredag aften kl.1900, turen gik gennem en snedækket skov, med spejlblanke veje. Efter at have været på nippet til at vende rundt flere gange, dukkede pludselig en hyggelig lille bjælkehytte op midt i skoven og på kanten af Skanderborg sø.

Dette skulle så være vores "hjem" weekenden over. Vi samledes i frokoststuen og sludrede lidt om, at tage ned i byen for at få lidt aftensmad, på den lokale kineserrestaurant. Men på grund af vejret og vejenes beskaffenhed, valgte vi lynhurtigt Preben til at være madhenter, da han er lokal og kunne anbefale maden derfra. Efter en rum tid returnerede Preben med kinesermad for 1600 kr. Egentlig blot 16 menuer, men i virkeligheden mad nok til det dobbelte antal. Vi fik dækket op og faldt over fadene. Mere om det på billederne nedenunder. Efter en veloverstået og meget lækker middag, blev stikkene og det øvrige grej fundet frem. Der blev bundet til den store guldmedalje, og en enkelt lille en blev det da også til. Kombinationen af whisky og fluebinding er altså en rigtig god ting. Hyggen hedder det.
I den forbindelse er der indført et nyt begreb inden for fluebindingens ædle kunst. En "Adam" hedder det. Det kræver et stengulv, en dyrlægesaks og hurtige reflekser. Man smider sin saks på gulvet, men på en sådan måde at saksen er vandret når den falder, når så saksen er nået ned mellem lårene, skynder man sig at smække dem sammen, og er  det gjort korrekt, skal saksen nu sidde inde midt i låret, og det så dybt, at skruen helst skal sidde under huden. Man trækker saksen ud igen, og nu skal bukserne være helt blodplettede, faktisk gennemvædede af blod. skal det være helt korrekt, nægter man nu at tage på sygehuset og drikker en stiv whiskysjus i stedet for, alt imens man binder videre og lader som intet er hændt.

 Da klokken efterhånden var blevet alt for sent, rykkede folk over på kamrene, nogen sov, men de fleste lod være, det er trods alt længe siden vi sidst har været sammen og der var en del der skulle indhentes. Samtidig er der kommet nye folk ind i kredsen og de skulle jo også tages godt imod.

Da klokken nærmede sig tre lørdag morgen, blev jeg overfaldet af min sovepose, og den ville ikke slippe mig de næste tre timer. Stor var min overraskelse da jeg opdagede de samme mennesker sidde på de samme pladser som da jeg "besvimede" åbenbart er det ikke alle der har behov for nattesøvn, eller dagsøvn for den sags skyld.

Lørdag morgen bakkede Egon op med den fineste morgenmad, og nok af den. Vi flyttede nu fra bjælkehytten og over i konferencelokalet, her blev der bundet fluer og hygget på fuld skrald, rigtig dejlig formiddag. Frokosten var en større buffet, alting meget lækkert og særdeles veltillavet.

Eftermiddagen gik med mere fluebinding, gåture i skoven og for enkeltes vedkommende, en særdeles tiltrængt middagslur. Mere fluebinding og så over til en, om muligt endnu bedre aftensmad. champignonsuppe og tyndstegsfilet. "Om det var godt, det er ikke ordet".

Endnu en aften og nat gik, meget fluebinding og hygge og selvfølgelig alt for lidt nattesøvn. Søndagen stod i oprydningens tegn, og omkring middag, var stedet lige så flot som da vi ankom. Det var på tide at sige farvel. De fleste meget trætte, men alle rige på en rigtig god oplevelse, der i alt fald, for mit eget vedkommende vil fylde godt i mindekisten det næste meget lange stykke tid.

Vandrehjemmet i Skanderborg

Mere vandrehjem

Fluebindings"hjælpeværktøj"

Jan Poulsen, ny på holdet

Per Blaabjerg, ny på holdet

John Lind Rasmussen, en af bagmændene bag det fremtidige symposium

Karsten Bendiks