Små
laks har det svært i Varde Å
|
En undersøgelse
fra Danmarks
Fiskeriundersøgelser
dokumenterer, at
dårlige
passageforhold ved
vandkraftværket i
Karlsgårde Sø
medfører en høj
dødelighed for små
laks (smolt).
|
|
 |
De
dårlige passageforhold er med
til at true bestanden af vilde
laks i store dele af Varde
Å-systemet.
Det er ikke
altid nemt at være lille og
vågen. En ny undersøgelse fra
Danmarks Fiskeriundersøgelser
dokumenterer, at næsten to
tredjedel af små laks (smolt) i
Varde Å-systemet bliver bremset
af dårlige passageforhold i
deres vandring mod havet.
Passageforholdene er især et
problem omkring Karlsgårde Sø,
hvor mange af smoltene bliver et
let bytte for rovfisk og fugle.
Af 68
radiomærkede laksesmolt, der
blev udsat opstrøms Karlsgårde
Sø døde 59 % på deres vej mod
havet. Heraf døde 30 % smolt i
Karlsgårde Sø og 24 % i
fisketrappen ved
Karlsgårdeværket.
Den primære
dødsårsag var rovfisk så som
gedde, regnbue- og bækørred.
Især
dødeligheden i fisketrappen ved
vandkraftværket var overraskende
høj for forskerne.
”I selve
fisketrappen står der mange bæk-
og regnbueørreder og venter –
næsten med åben mund – på, at
smolten skal komme ned gennem
trappen. For mange smolt er det
en ren dødsfælde. Problemet med
den høje dødelighed omkring
fisketrapper, har vi faktisk
ikke været opmærksomme på
tidligere,” siger forsker Anders
Koed fra Danmarks
Fiskeriundersøgelser, der er en
af hovedkræfterne bag
undersøgelsen.
En
løsning er nødvendig
Den nye
undersøgelse supplerer tidligere
undersøgelser, der har vist, at
også ældre gydemodne laks har
meget svært ved at passere
Karlsgårdeværket, og derfor får
problemer med at nå frem til
gydepladserne og føre bestanden
videre.
Anders Koed
mener, at en snarlig indsats for
at løse passageproblemerne er
nødvendig, ellers er fremtiden
for den vilde laksebestand i
Varde Å meget usikker.
"Dødeligheden
af laksesmolt er kritisk høj og
kan muligvis betyde, at laks
ikke kan opretholde en
selvreproducerende bestand i
Varde Å-systemet opstrøms
Karlsgårde Sø. Medtager man
passageproblemerne for gydelaks
ved Karlsgårdeværket og Sig
Fiskeri er det faktisk umuligt
for laksen i visse dele af Varde
Å-systemet at opretholde sig
selv. Så hvis laksen i Varde
Å-systemet ikke skal blive ved
med at have kunstigt åndedræt i
form af fiskeudsætninger, er det
afgørende, at de initiativer,
der allerede er vedtaget også
bliver gennemført”, siger Anders
Koed.
Læs selve
undersøgelsen af
smolt-dødelighed omkring
Karlsgårde Sø i DFU-rapport nr.
145-05.
DFU-rapporten kan hentes
her...(0,9 mb)
For
information om initiativer til
at løse passageproblemerne for
laks ved Karlsgårdeværket se
her... (0,5 mb)
Yderligere information:
Forsker Anders Koed, Danmarks
Fiskeriundersøgelser,
Ak@dfu.min.dk eller tlf.: 33
96 31 46 / 25 13 61 41 |